Mandag d.4 oktober 2010.

Gruppen har idag redigeret i alle indlæggene rent sprogligt og grammatisk. Endvidere har vi snakket fagligt indhold/ fagbegreber. Vi fik øje på socialisering som et emne man også kunne have inddraget i vores opgave, men dette er et stort, bredt emne. Vi har istedet valgt at focusere på den anerkendende pædagogik.

Torsdag d. 30/9

Gruppen mødtes idag for at snakke om kritik af egen historie, gennemdiskutere den. Dette bliver lagt på bloggen når vi har fremlagt.

Herudover har vi skrevet om teoretikere.

Desuden har vi snakket om bloggen skrevet af gruppe 2, og forberedt spørgsmål til denne.

Teoretikere

Berit Bae

For det første er anerkendelse et mål eller en værdi i sig selv. Det at være i en anerkendende relation indebærer netop at opleve kvaliteter som selvtillid, selvstændighed, tolerance og medmenneskelig respekt. Berit Bae mener, at det er realistisk at se på udtryk for anerkendelse som en proces, noget der forandres over tid, og som varierer afhængig af situationen og relationelle faktorer. Hun forestiller sig at refleksion og diskussion kan bidrage til at folk bliver mere bevidste om egne kommunikationsmåder og holdninger og i næste omgang bliver mere observerende i forhold til, hvad der sker i dagligdags samspil.

Berit Bae mener, at man må prøve at gå ind i andres oplevelsesverden og forsøge at se, hvordan ting ser ud fra den andens erfaringsbaggrund. I praksis betyder dette blandt andet at være observerende overfor metakommunikative signaler. Disse formidles nonverbalt f.eks. gennem øjekast, stemmeleje, tonefald, kropsholdning og lignende. Dette antyder noget om personens følelser i forhold til det, der bliver sagt. Metakommunikation siger noget om personens forventninger til sig selv, og hvad de forventer af andre. Når den verbale kommunikation tolkes sammen med den nonverbale, kan vi få informationer til at forstå intentionen eller meningen i et budskab, altså at forstå den anden ud fra hans/hendes oplevelsesverden.

Kilde: http://www.ballerup.dk/data/757035/25728/Samfundsdiskurs_i_paedagogisk_praksis.pdf

Axel Honneth

Tysk filosof og sociolog. Født i '49

Betragter mennesket som et anerkendelses søgende væsen, og skriver i sin bog "Behovet for anerkendelse" (2005) om tre former for anerkendelse. Mennesket skal gennemleve alle tre former for at blive et fuldt udviklet individ med mulighed for at realisere et vellykket liv - med al den forskel dette må indebære fra individ til individ.

De tre anerkendelsesformer, som er en nyanskuelse af Hegels (tysk filosof, 1770 - 1831) tre sfæresbegreber, udfolder sig i forskellige sammenhænge:

1) Familien: her baseres anerkendelse på det emotionelle.

Den emotionelle anerkendelsesform er en forudsætning for de andre anerkendelsesformer og grundlægger personens selvtillid.

2)Retslige: denne anerkendelse gives igennem de lovmæssige relationer og handler om de universelle rettigheder man har som et lige menneske af samfundet. Denne form for anerkendelse, som er af kognitiv art, udvikler selvrespekt.

3) Solidariske: den tredje anerkendelsesform sker i relation til gruppen og fællesskabet, hvor mennesket gennem sin deltagelse og sit positive engagement bliver anerkendt af de andre i fællesskabet. Denne form for anerkendelse udvikler selvværd.

(http://www.socialpedagogik.dk/pdf/N%F8rgaard%20-%20Axel%20Honneth%20og%20en%20teori%20om%20anerkendelse.pdf)

Anerkendende pædagogik

- At arbejde proffesionelt med anerkendelse indebærer, at man begynder at forholde sig bevidst til brugen af anerkendelse, blive klogere på, hvad anerkendelse betyder, og hvordan man viser den.

- Menneskets hjerne og væsen trives, udvikles og lærer bedst i et klima der er præget af anerkendelse. Anerkendelse fremmer grundlæggende oplevelsen af tryghed og dermed fornemmelsen af velvære, kreativitet og modet til at møde nye udfordringer. (Bowlby & Fonagy)

- At arbejde med anerkendende pædagogik kan i starten virke kunstigt på samme måde som første gang man bruger fraser fra et fremmedsprog. Dette handler dog om at det netop er en ny måde man skal vænne sig til at tænke på.

- Anerkendende pædagogik handler ofte om at få øje på det man allerede gør og at øve sig i at gøre mere af det samme i kendte og nye sammenhænge.

- Lyt til den forudrettede, gentag gerne problemstillingen den forudrettede fremlægger. Undgå "men-sætninger", når du skal give udtryk for din egen opfattelse af situationen.

- Det anerkendende er i høj grad også det nonverbale.

Anerkendelse <--> Værdsættelse

Ved anerkendelse sætter vi os ind i en andens sted, udviser empati og derved forståelse for hvad den anden part går igennem. "jeg kan godt se at du virkelig har gjort dig umage for at..."

Ved værdsættelse giver vi udtryk for hvordan vi bliver påvirket af modpartens handlinger. "Ej, hvor er jeg glad for at...."

Begge dele er vigtigt da mennesket er et socialt væsen. Anerkendelsen styrker oplevelsen af at føle sig set, hørt og forstået. Værdsættelsen styrker oplevelsen af at være en del af et socialt fællesskab.

• Vi har valgt at inddrage anerkendende pædagogik på vores blog, da det dagtilbud vi besøgte havde dette i højsæde. Gruppen synes selv, at anderkendende pædagogik er spændende og derfor har vi valgt lægge fokus på denne tilgang.

Interview-guide

Mandag d. 20. September havde gruppe 1 den fornøjelse at komme på besøg i et dagtilbud 3-6 år og interview dagtilbudets pædagog og souschef, Lone.
I de sidste 10-15 år har de arbejdet med en anerkendende tilgang til brugerne i dagtilbudet.

Herunder kommer spørgsmålene vi havde forberedt til interview-besøget:

Hvad består det daglige pædagogiske virke i?
Hvad er jeres opgaver som pædagoger?

Hvor meget skriftligt arbejde har man typisk i løbet af en uge?
Hvori består arbejdet typisk?

Er der i institutionen børn med særlige behov?
..og hvordan bliver disse børns behov mødt?

Hvilke faglige og personlige udfordringer er der i hverdagen?
Hvilke personlige grænser møder man/bliver rykket?

Hvordan er kommunikationen til forældrene?

Hvordan gør I en pædagogisk forskel?
På hvilke måder og retninger bliver børnene flyttet?

Hvilke metoder bruges der til at fremme børns udvikling og læring?
Hvor meget er bestyrelsen inde over de pædagogiske metoder?

---Anerkendende pædagogik---

Hvordan løses en konflikt via anerkendende pædagogik hvis konflikten består i :
- Et barn der umotiveret slår et andet barn?
Hvordan involverer I de studerende i det daglige arbejde?

Tirsdag d.28/9

Gruppen mødtes og skrev om sociogrammer og ICDP.

ICDP - 8 sammenspilstemaer

ICDP (Intertational Child Development Program) er et internationalt forebyggelsesprogram som er udformet af to norske psykologiprofessorer Henning Rye og Karsten Hundeide. Programmet var tænkt til at skulle forhindre forældres omsorgssvigt og eventuelt misbrug af børn. Nu anvendes programmet i hele Skandinavien med henblik på at optimere udsatte børns udviklingsbetingelser i dagtilbud og skole.

ICDP-metoden beskriver ved hjælp af tre dialoger hvordan man skaber en udviklingsstøttende relation:

• Den følelsesmæssige dialog, der skal etablere, vedligeholde og udbygge den voksnes kontakt med barnet.
• Den meningsskabende og udvidende dialog, der skal øge barnets muligheder for at lære.
• Den regulerende dialog, som skal hjælpe barnet med at styre sine impulser og hjælpe det med at planlægge.

I forsøget på at præcisere hvordan man kan udvikle disse dialoger har man udformet 8 sammenspilstemaer, som skal være en ramme for hvordan den voksne kan udvikle sin bevidsthed om egne virkemidler i kontakten med barnet.

De 8 sammenspilstemaer:

1. Vis positive følelser, vis du er glad for barnet.
2. Juster dig efter barnet og følg barnets initiativ.
3. Tal med barnet om de ting det er optaget af og prøv at få gang i en "følelsespræget samtale."
4. Ros og anerkend barnet.
5. Hjælp barnet med at samle sin opmærksomhed så I kan skabe fælles oplevelser.
6. Giv mening til barnets oplevelser ved at vise følelser og entusiasme.
7. Uddyb og giv forklaringer når du oplever noget sammen med barnet.
8. Hjælp barnet med at kontrollere sig selv, ved at sætte grænser.

Kilde: http://www.icdp.dk/

I dagtilbudet vi besøgte bruges ICDP i det daglige pædagogiske virke. Alle medarbejderne har deltaget i ICDP-kursus, to af medarbejderne har yderligere taget niveau 2, hvilket kvalificerer dem til at undervise og vejlede de andre.