Teoretikere

Berit Bae

For det første er anerkendelse et mål eller en værdi i sig selv. Det at være i en anerkendende relation indebærer netop at opleve kvaliteter som selvtillid, selvstændighed, tolerance og medmenneskelig respekt. Berit Bae mener, at det er realistisk at se på udtryk for anerkendelse som en proces, noget der forandres over tid, og som varierer afhængig af situationen og relationelle faktorer. Hun forestiller sig at refleksion og diskussion kan bidrage til at folk bliver mere bevidste om egne kommunikationsmåder og holdninger og i næste omgang bliver mere observerende i forhold til, hvad der sker i dagligdags samspil.

Berit Bae mener, at man må prøve at gå ind i andres oplevelsesverden og forsøge at se, hvordan ting ser ud fra den andens erfaringsbaggrund. I praksis betyder dette blandt andet at være observerende overfor metakommunikative signaler. Disse formidles nonverbalt f.eks. gennem øjekast, stemmeleje, tonefald, kropsholdning og lignende. Dette antyder noget om personens følelser i forhold til det, der bliver sagt. Metakommunikation siger noget om personens forventninger til sig selv, og hvad de forventer af andre. Når den verbale kommunikation tolkes sammen med den nonverbale, kan vi få informationer til at forstå intentionen eller meningen i et budskab, altså at forstå den anden ud fra hans/hendes oplevelsesverden.

Kilde: http://www.ballerup.dk/data/757035/25728/Samfundsdiskurs_i_paedagogisk_praksis.pdf

Axel Honneth

Tysk filosof og sociolog. Født i '49

Betragter mennesket som et anerkendelses søgende væsen, og skriver i sin bog "Behovet for anerkendelse" (2005) om tre former for anerkendelse. Mennesket skal gennemleve alle tre former for at blive et fuldt udviklet individ med mulighed for at realisere et vellykket liv - med al den forskel dette må indebære fra individ til individ.

De tre anerkendelsesformer, som er en nyanskuelse af Hegels (tysk filosof, 1770 - 1831) tre sfæresbegreber, udfolder sig i forskellige sammenhænge:

1) Familien: her baseres anerkendelse på det emotionelle.

Den emotionelle anerkendelsesform er en forudsætning for de andre anerkendelsesformer og grundlægger personens selvtillid.

2)Retslige: denne anerkendelse gives igennem de lovmæssige relationer og handler om de universelle rettigheder man har som et lige menneske af samfundet. Denne form for anerkendelse, som er af kognitiv art, udvikler selvrespekt.

3) Solidariske: den tredje anerkendelsesform sker i relation til gruppen og fællesskabet, hvor mennesket gennem sin deltagelse og sit positive engagement bliver anerkendt af de andre i fællesskabet. Denne form for anerkendelse udvikler selvværd.

(http://www.socialpedagogik.dk/pdf/N%F8rgaard%20-%20Axel%20Honneth%20og%20en%20teori%20om%20anerkendelse.pdf)