Før 1930'erne:
1.
Det var hårde tider for landarbejderne, og derfor drog mange landarbejder mod byerne, hvor mange fabrikker var dukket op. Det var meget almindeligt for børnene at begynde at arbejde i en alder af 5 år på fabrikkerne. I 1873 kom der en lov, der skulle sikre, at børn kunne gå i skole ved siden af arbejdet. I 1901 kom der endnu en lov som skærpede reglerne. I 1913 kom loven, der forbød skolebørn at arbejde på fabrik og værksted. De fleste arbejderbørn gik i skole til de fyldte 14 år, hvorefter de kom i lære eller i job.
I 1828 bliver offentlig pasning og opdragelse en realitet i samfundet. Pædagogikken bestod af en streng disciplin; ro, renlig og regelmæssighed. Børn modtog undervisning - mest af bibelsk karakter, som betsod af sang og salmer. Undervisning i strikning og regning med kugleramme, samt skrivning på små tavler og lidt leg i det fri, samt madpakkespisning. Efter 1871 bliver der mere fokus på at børnehave ikke er skole. Leg er ikke kun leg, men også et middel til udvikling.
2.
Indtil 1915 består uddannelsen af 2 gange 10 måneder, hvorefter den bliver gjort 2-årig for alle. Der findes to seminarier, som bygger deres teori på Fröbel's teori og til dels det kristne livssyn. Der findes ingen regler for pensum og metoder.
1930'erne:
1.
Der var stor arbejdsløshed i 1930'erne, og Hitler kom til magten i Tyskland. Arbejdsløsheden var forårsaget af den internationale erhvervskrise. Krisen fik stor betydning for den danske samfund, især landbruget. Dette gør, at mange familier og børn må gå sultne i seng. Man sætter gang i en masse nybyggeri, som sætter skub i hele Danmark og udviklingen. Man snakkede den gang om indlæring (terpen) i stedet for læring. Børn får lov til at være børn, og fokus skifter til at udvikling sker igennem aktiviteter og forståelse. Debatten om hvorvidt barnet er født nysgerrigt og selv ved, hvad det har brug for at lære, eller om det skal motiveres af voksne kommer op.
2.
Der bliver sat fælles retningslinjer for pædagog uddannelsen landet over. Arbejdet bliver præget af kærlighed til børn, da ugifte frøkner kommer til i faget.
3.
Fælles sammenligning for begge årtier til nu:
Ligheder:
-Kærlighed til børn og dermed frihed til leg.
Forskelle:
- Man må ikke slå børn nu
- Uddannelsen er anderledes
- Blikket på børn og deres udvikling
- Samfundet og dets livssyn
Ingen kommentarer:
Send en kommentar