Mandag d.4 oktober 2010.

Gruppen har idag redigeret i alle indlæggene rent sprogligt og grammatisk. Endvidere har vi snakket fagligt indhold/ fagbegreber. Vi fik øje på socialisering som et emne man også kunne have inddraget i vores opgave, men dette er et stort, bredt emne. Vi har istedet valgt at focusere på den anerkendende pædagogik.

Torsdag d. 30/9

Gruppen mødtes idag for at snakke om kritik af egen historie, gennemdiskutere den. Dette bliver lagt på bloggen når vi har fremlagt.

Herudover har vi skrevet om teoretikere.

Desuden har vi snakket om bloggen skrevet af gruppe 2, og forberedt spørgsmål til denne.

Teoretikere

Berit Bae

For det første er anerkendelse et mål eller en værdi i sig selv. Det at være i en anerkendende relation indebærer netop at opleve kvaliteter som selvtillid, selvstændighed, tolerance og medmenneskelig respekt. Berit Bae mener, at det er realistisk at se på udtryk for anerkendelse som en proces, noget der forandres over tid, og som varierer afhængig af situationen og relationelle faktorer. Hun forestiller sig at refleksion og diskussion kan bidrage til at folk bliver mere bevidste om egne kommunikationsmåder og holdninger og i næste omgang bliver mere observerende i forhold til, hvad der sker i dagligdags samspil.

Berit Bae mener, at man må prøve at gå ind i andres oplevelsesverden og forsøge at se, hvordan ting ser ud fra den andens erfaringsbaggrund. I praksis betyder dette blandt andet at være observerende overfor metakommunikative signaler. Disse formidles nonverbalt f.eks. gennem øjekast, stemmeleje, tonefald, kropsholdning og lignende. Dette antyder noget om personens følelser i forhold til det, der bliver sagt. Metakommunikation siger noget om personens forventninger til sig selv, og hvad de forventer af andre. Når den verbale kommunikation tolkes sammen med den nonverbale, kan vi få informationer til at forstå intentionen eller meningen i et budskab, altså at forstå den anden ud fra hans/hendes oplevelsesverden.

Kilde: http://www.ballerup.dk/data/757035/25728/Samfundsdiskurs_i_paedagogisk_praksis.pdf

Axel Honneth

Tysk filosof og sociolog. Født i '49

Betragter mennesket som et anerkendelses søgende væsen, og skriver i sin bog "Behovet for anerkendelse" (2005) om tre former for anerkendelse. Mennesket skal gennemleve alle tre former for at blive et fuldt udviklet individ med mulighed for at realisere et vellykket liv - med al den forskel dette må indebære fra individ til individ.

De tre anerkendelsesformer, som er en nyanskuelse af Hegels (tysk filosof, 1770 - 1831) tre sfæresbegreber, udfolder sig i forskellige sammenhænge:

1) Familien: her baseres anerkendelse på det emotionelle.

Den emotionelle anerkendelsesform er en forudsætning for de andre anerkendelsesformer og grundlægger personens selvtillid.

2)Retslige: denne anerkendelse gives igennem de lovmæssige relationer og handler om de universelle rettigheder man har som et lige menneske af samfundet. Denne form for anerkendelse, som er af kognitiv art, udvikler selvrespekt.

3) Solidariske: den tredje anerkendelsesform sker i relation til gruppen og fællesskabet, hvor mennesket gennem sin deltagelse og sit positive engagement bliver anerkendt af de andre i fællesskabet. Denne form for anerkendelse udvikler selvværd.

(http://www.socialpedagogik.dk/pdf/N%F8rgaard%20-%20Axel%20Honneth%20og%20en%20teori%20om%20anerkendelse.pdf)

Anerkendende pædagogik

- At arbejde proffesionelt med anerkendelse indebærer, at man begynder at forholde sig bevidst til brugen af anerkendelse, blive klogere på, hvad anerkendelse betyder, og hvordan man viser den.

- Menneskets hjerne og væsen trives, udvikles og lærer bedst i et klima der er præget af anerkendelse. Anerkendelse fremmer grundlæggende oplevelsen af tryghed og dermed fornemmelsen af velvære, kreativitet og modet til at møde nye udfordringer. (Bowlby & Fonagy)

- At arbejde med anerkendende pædagogik kan i starten virke kunstigt på samme måde som første gang man bruger fraser fra et fremmedsprog. Dette handler dog om at det netop er en ny måde man skal vænne sig til at tænke på.

- Anerkendende pædagogik handler ofte om at få øje på det man allerede gør og at øve sig i at gøre mere af det samme i kendte og nye sammenhænge.

- Lyt til den forudrettede, gentag gerne problemstillingen den forudrettede fremlægger. Undgå "men-sætninger", når du skal give udtryk for din egen opfattelse af situationen.

- Det anerkendende er i høj grad også det nonverbale.

Anerkendelse <--> Værdsættelse

Ved anerkendelse sætter vi os ind i en andens sted, udviser empati og derved forståelse for hvad den anden part går igennem. "jeg kan godt se at du virkelig har gjort dig umage for at..."

Ved værdsættelse giver vi udtryk for hvordan vi bliver påvirket af modpartens handlinger. "Ej, hvor er jeg glad for at...."

Begge dele er vigtigt da mennesket er et socialt væsen. Anerkendelsen styrker oplevelsen af at føle sig set, hørt og forstået. Værdsættelsen styrker oplevelsen af at være en del af et socialt fællesskab.

• Vi har valgt at inddrage anerkendende pædagogik på vores blog, da det dagtilbud vi besøgte havde dette i højsæde. Gruppen synes selv, at anderkendende pædagogik er spændende og derfor har vi valgt lægge fokus på denne tilgang.

Interview-guide

Mandag d. 20. September havde gruppe 1 den fornøjelse at komme på besøg i et dagtilbud 3-6 år og interview dagtilbudets pædagog og souschef, Lone.
I de sidste 10-15 år har de arbejdet med en anerkendende tilgang til brugerne i dagtilbudet.

Herunder kommer spørgsmålene vi havde forberedt til interview-besøget:

Hvad består det daglige pædagogiske virke i?
Hvad er jeres opgaver som pædagoger?

Hvor meget skriftligt arbejde har man typisk i løbet af en uge?
Hvori består arbejdet typisk?

Er der i institutionen børn med særlige behov?
..og hvordan bliver disse børns behov mødt?

Hvilke faglige og personlige udfordringer er der i hverdagen?
Hvilke personlige grænser møder man/bliver rykket?

Hvordan er kommunikationen til forældrene?

Hvordan gør I en pædagogisk forskel?
På hvilke måder og retninger bliver børnene flyttet?

Hvilke metoder bruges der til at fremme børns udvikling og læring?
Hvor meget er bestyrelsen inde over de pædagogiske metoder?

---Anerkendende pædagogik---

Hvordan løses en konflikt via anerkendende pædagogik hvis konflikten består i :
- Et barn der umotiveret slår et andet barn?
Hvordan involverer I de studerende i det daglige arbejde?

Tirsdag d.28/9

Gruppen mødtes og skrev om sociogrammer og ICDP.

ICDP - 8 sammenspilstemaer

ICDP (Intertational Child Development Program) er et internationalt forebyggelsesprogram som er udformet af to norske psykologiprofessorer Henning Rye og Karsten Hundeide. Programmet var tænkt til at skulle forhindre forældres omsorgssvigt og eventuelt misbrug af børn. Nu anvendes programmet i hele Skandinavien med henblik på at optimere udsatte børns udviklingsbetingelser i dagtilbud og skole.

ICDP-metoden beskriver ved hjælp af tre dialoger hvordan man skaber en udviklingsstøttende relation:

• Den følelsesmæssige dialog, der skal etablere, vedligeholde og udbygge den voksnes kontakt med barnet.
• Den meningsskabende og udvidende dialog, der skal øge barnets muligheder for at lære.
• Den regulerende dialog, som skal hjælpe barnet med at styre sine impulser og hjælpe det med at planlægge.

I forsøget på at præcisere hvordan man kan udvikle disse dialoger har man udformet 8 sammenspilstemaer, som skal være en ramme for hvordan den voksne kan udvikle sin bevidsthed om egne virkemidler i kontakten med barnet.

De 8 sammenspilstemaer:

1. Vis positive følelser, vis du er glad for barnet.
2. Juster dig efter barnet og følg barnets initiativ.
3. Tal med barnet om de ting det er optaget af og prøv at få gang i en "følelsespræget samtale."
4. Ros og anerkend barnet.
5. Hjælp barnet med at samle sin opmærksomhed så I kan skabe fælles oplevelser.
6. Giv mening til barnets oplevelser ved at vise følelser og entusiasme.
7. Uddyb og giv forklaringer når du oplever noget sammen med barnet.
8. Hjælp barnet med at kontrollere sig selv, ved at sætte grænser.

Kilde: http://www.icdp.dk/

I dagtilbudet vi besøgte bruges ICDP i det daglige pædagogiske virke. Alle medarbejderne har deltaget i ICDP-kursus, to af medarbejderne har yderligere taget niveau 2, hvilket kvalificerer dem til at undervise og vejlede de andre.

Sociogrammer

Et sociogram kan være et godt redskab til at se det enkelte barns relationer og position i dagtilbuddet/ institutionen.
Et sociogram er et øjebliksbillede af en gruppe personer i en bestemt sammenhæng. Der findes mange slags sociogrammer. De kan have mange forskellige udformninger, men fælles for dem alle er, at de fortæller noget om den konkrete observation af en bestemt gruppe personer i en bestemt situation.
Et sociogram vil altid være nogle gennemsnitsbetragtninger af hvordan en bestemt situation ofte er. Sociogrammerne bruges ofte som et værktøj til at afdække sammenspillet mellem barn/ voksen eller barn/ barn.
Når man laver et sociogram starter man med at skrive alle brugernes navne ned og laver dernæst en hurtig brainstorming over hvem de forskellige brugere er meget sammen med, i den situation man vil undersøge. Man undersøger hvorfor de er sammen, hvad der betinger de er sammen osv.

Kilde: www.webink.dk/om-humanink/22-sociogrammer.html

I dagtilbuddet vi besøgte, bruger de sociogrammer som en del af dagligdagen. De følger op på sociogrammerne hver halve år.

20/9-10

Her var studiegruppen på feltarbejde. Vi besøgte et dagtilbud, hvor vi blandt andet fik ny viden omkring relationer og anerkendende pædagogik. Vi fik igennem dette besøg stor inspiration til vores opgave om dagtilbuddet Krudthuset.

Torsdag 16/9-10

Her havde gruppen studievejledning med Lisbeth.

Onsdag 15/9-10

Her fik gruppen styr på vores interviewguide.

Krudthuset

"Krudthuset" - af gruppe 1

1)

En regnfuld dag i den vestlige provins ligger dagtilbudet Krudthuset. Bygget af gule mursten, der har udholdt vind og vejr i de sidste 40 år, giver denne bygning beskyttelse og varme til de mange børn og voksne, der befinder sig herinde denne våde morgen. Træerne svejer blidt i vinden og giver lidt ly for et par enkelte fugle, der har samlet sit under en bladflydt gren. Et par biler kører forbi på gaden udenfor og skaber lidt støj på legepladsen, og på den lange gang, hvor vinduet er blevet åbnet for at få lidt frisk luft ind. Luften er fugtig af det våde tøj, som hænger i garderoben og et par enkelte vandpytter ligger på gulvet. Duften af kaffe fra det åbne køkken begynder at sprede sig gennem huset.

2)

En lille vind farer igennem gangen, da hoveddøren åbnes. Det er Clavs, der har sin søn Peter med. Clavs er klædt i arbejdstøj, der tydeligt bærer præg af hans proffesion som landmand. De grønne overalls er blevet lidt slidte med tiden og matcher nu efterhånden godt, med de langskaftet gummistøvler han har på. Han bærer desuden også en kasket med påskriften "KFK". Til trods for han alder på 40 år har Clavs et stort fyldigt skæg med grå stænk, lugten af stald overdøver for en stund kaffens aroma i den lange gang. Peter som holder sin far i hånden, har i dag sin spidermantrøje på, som er noget nær hans kæreste eje. Hans lyse ansigt kan lyse op i et stort smil, når han stolt fortæller om spiderman, mens han peger på trøjen og fortæller med store armbevægelser. Peter er glad for at snakke, og er også ret dygtig til sproget til trods for sine kun 5 år. Det er noget man i institutionen allerede har bidt mærke i, selvom Peter kun har gået her i en uge. De står begge og trisser lidt på gangen, indtil pædagogen Torben kommer ud fra stuen, hvor Peter går. Torben er den pædagog, der var med til at indkøre Peter på stuen og er derfor Peters primære kontaktpædagog. Peter har et rigtig godt forhold til Torben og har hurtigt fundet tryghed hos ham. Torben, som blev færdig på seminariet sidste år, bærer i dag en stor islandsk sweater, da det er begyndt at blive godt koldt om morgenen. Han har desuden Fjällräven bukser på, mens hans sko - hvide Nike - dog afslører, at han kun er 28. Torben går med rolige skridt og et stort varmt smil hen til Clavs og Peter, sætter sig i Peters øjenhøjde. Han spørger om Peter har lyst til at vinke farvel til far sammen med ham fra vinduet i køkkenet. Det vil han gerne og efter en hurtig og rolig afsked, bevæger de sig sammen ind på stuen.

Inde på stuen sidder et par børn og tegner ved det store bord. Iblandt dem sidder også pigen Gry, som tydeligt gør opmærksom på sig selv, ved konstant at råbe op. Hun er i dag iklædt en Lyserød Bratz trøje med stribede strømpebukser. Trods hendes lille størrelse og uskyldige udseende, er hun en meget udadreagerende pige. Gry har været i børnehaven i ca et halvt år, hvor hun rykkede til fra en nærliggende vuggestue. Hun er en Populær pige hos mange af de andre børn, da der ofte sker "interessante" ting omkring hende. Gry er ikke altid lige god til at følge reglerne i institutionen, hvilket ofte resulterer i, at pædagogerne holder lidt ekstra øje med hende. Her til morgen har hun dog været meget optaget af tegneriet med de andre børn. Torben der kommer ind med Peter, spørger om han vil være med til at tegne en tegning, hvilket Peter gerne vil. Han sætter sig på en ledig stol ved siden af Gry og begynder at tegne en traktor. Efter kort tid begynder Gry at tegne på Peters tegning, og Peter udbryder "lad væææær!".

3)

Torben har ikke helt set dette optrin, da hans opmærksomhed et øjeblik var rettet mod legepladsen, hvor solen er ved at bryde igennem skyerne. Han tager sin store sweater af og siger:

"Puha - her er godt nok ved at blive varmt. Jeg synes, vi skal tage noget tøj på og gå en tur på legepladsen, nu da solen er ved at komme frem. Så kan vi....hov hvad sker der med Peter?"

"Gry tegner på min tegning", siger Peter forurettet.

Torben går hen til bordet og sætter sig ned på hug i øjenhøjde med børnene, og kigger først på tegningen, dernæst på Peter.
"Jeg kan se, at du virkelig har gjort dig umage med din tegning. Det kan være, at hvis du lægger den i din skuffe, og går ud og tager tøj på, så kan vi tegne noget mere på den når vi kommer ind igen"

Peter er glad for at være ude, så han er hurtig henne i sin skuffe med tegningen og ude ved sin flyverdragt, som han begynder at tage på. Imens sætter Torben sig ved Gry.

"Kom Gry. Vil du ikke være sød at hjælpe mig med at sætte papiret og tusserne på plads?" spørger Torben. "hvis vi hjælper hinanden går det smadder hurtigt med at rydde op"

Sammen bliver Torben og Gry hurtigt færdige og går ud i garderoben, hvor Torben og en anden pædagog hjælper de sidste børn i tøjet. Herefter går turen til legepladsen, hvor en del børn har samlet sig omkring en stor vandpyt. Dem med gummistøvler og regntøj har fået lov til at hoppe i den, mens de andre børn skal holde sig,hvor der er mere tørt.

Peter har hurtigt fundet sig en spand, som han prøver at fylde noget vand i ved hjælp af en foderskovl i rød plastic. Gry som ser ham over fra vandpytten søger hen imod ham. På vejen tager hun en skovl med, med henblik på at hjælpe Peter. Da hun kommer derover, samler Gry vand op på skovlen og hælder ned i Peters spand. Noget af vandet rammer Peters hånd, og han udbryder: "Lad så vær med at drille mig
"Den noget yngre Gry, der sproglig ikke er helt alderssvarende, udbryder "dumm Peeeder". Peter vender

sig om for at fortsætte, da Gry pludselig slår ham i hovedet med skovlen. Peter skriger højt, og løber mod Torben.

"Tooooorbeeeeen!!! Gry slår og jeg bloooder", skriger han panisk. Torben skynder sig hen til Peter.

"Hvad sker der dog Peter? Jeg kan godt se, at du har fået en bitte skramme i panden, men det er heldigvis ikke noget slemt. Hvis du vil skal jeg nok finde et spidermanplaster til dig? Hvordan er det sket?"

"Gry har slået mig med en skovl! og hun sprøjtede vand vand på mig"

"lad os gå hen og spørge Gry hvorfor hun gjorde det, så skal jeg nok finde noget plaster bagefter"

Sammen finder de Gry, og Torben sætter sig igen ned i øjenhøjde med hende.

"Peter fortæller mig, at du har slået ham med en skovl. Er det virkelig rigtigt, Gry?", spørger pædagogen

"Peter ve ik' lege!", beklager Gry sig.

"Har du prøvet at spørge ham pænt?" siger Torben "det kan jo være, at han gerne vil lege, men ikke vidste, at det var det du ville? Eller at han måske lige var optaget af noget og gerne vil lege lige om lidt? Det er altid en rigtig god idé at spørge pænt. Skal vi ikke prøve at spørge ham sammen?" De vender sig begge mod Peter, der har fået tørret tårene bort.

"Ve du leg med mig?", spørger Gry så, mens Torben sidder ved hendes side. Peter trækker lidt på det, så Torben spørger hurtigt "Hvis nu jeg leger med?"

"Det kan vi godt", siger Peter så, og har glemt alt om plasteret i panden.
"Kan vi så godt fylde hele spanden med vand?"

I stedet for at svare kigger Torben hen på Gry, og lader hende fører ordet. "JAaaa!" svarer Gry.

Efter nogle timer med rolig leg, kommer Clavs tilbage for at hente Peter. Han skal med far hjem, og hjælpe med at muge ud og fodre grise. Da han ser Peter, lyser han op i et stort smil, som dog hurtigt bliver til rynkede bryn, da han ser skrammen i panden på sin søn. Torben kommer hen og siger hej, og Clavs spørger ind til skrammen.

"Peter havde en lille uoverensstemmelse med en yngre pige på stuen, og fik en skovl i hovedet. Der skete heldigvis ikke noget ved dette, og de blev hurtigt gode venner igen. Faktisk har de leget fint resten af dagen."

"Blev min søn slået i hovedet med en skovl?!? Af en lille pige?!?" udbryder landmanden forskrækket. "Jeg håber hun fik en ordentlig skideballe!"

"Nej", forklarer Torben. "Vi praktiserer ikke den slags irettesættelser her, men prøver i stedet at anerkende børnenes forskelligheder. Ser om det er muligt at skabe relationer via en anerkendende tilgang"

"a-wa?!?" spørger Clavs. "Fik hun så slet ikke skæld ud? Det kan man da ikke! Hun skal da vide, at hun har gjort noget forkert"

4)
"Det kan hun jo også godt få at vide uden, at man behøver at skælde hende ud. Vi her i huset mener, at det er bedre at vise hende, hvordan man skal gøre, i stedet for at fortælle, hvordan man IKKE skal gøre" forklarer Torben.

"Men når MIN søn bliver slået, så skal der være konsekvens! Prompte! Jeg har sgu ikke sendt min dreng her over for, at man bare kan slå på ham uden, at der sker noget ved det!". Clavses stemme bliver højere og højere, og Peter griber fat i sin fars bukser og spørger om ikke de skal til at komme hjem.

"Jeg skal lige have talt færdig med din pædagog her", svarer faren uden at se meget på sønnen. Med venlig stemme siger Torben:

"Jeg er ikke sikker på, at jeg bryder mig om den tone denne her samtale er ved at få. Især ikke foran børnene. Skal vi ikke lige sætte os i personale stuen og få snakket tingene igennem? Jeg får lige min leder til at komme ind og sætte sig sammen med os"

Lederen har beklageligvis travlt, og Clavs gider ikke vente, så han og Torben sætter sig alene ind på personalestuen for her at snakke tingene igennem. Under samtalen holder Torben sig meget til de retningslinjer, man i huset har valgt at følge. Clavs er meget uenig og mener, at børn skal straffes. Hvis de har været virkelig slemme, så med fast hånd. Torben giver kraftigt udtryk for - og med hævet stemme, at han ALDRIG ville slå et barn, og at det i øvrigt er strengt forbudt, for både pædagoger og forældre at gøre. Skænderiet eskalerer, og Clavs forlader personalestue og daginstitution med arrig mine over Torbens hentydninger.

Næste dag da Peter bliver afleveret, skynder faren sig ud af døren, og Peter søger straks ind på stuen, uden at vinke farvel som han plejer. Han holder sig lidt på afstand af Torben, og søger mest andre voksne.

5)
Senere samme dag kommer lederen for at få en snak med Torben. Lederen fortæller, at Clavs har haft ringet og fortalt, at Torben har beskyldt ham for at slå sin søn. Dette kan han naturligvis ikke acceptere, så derfor ser lederen sig nødsaget til at flytte Torben ind på en anden stue, for på den måde at tilfredsstille forældrens ønske om, at Torben ikke skal være ansvarlig pædagog over for Peter.

Fremlæggelse i IIS

Dagtilbud § 7

Dagtilbud er til for at fremme børn i alderen 3-6 års trivsel, sundhed, udvikling og læring. I samarbejdet med forældre skal dagtilbuddet give barnet omsorg og sørge for barnets udvikling, sådan barnet får en tryg opvækst.
Dagtilbuddet skal give barnet læring og kompetencer til at udforske og lære. Derved får barnet også selvstændighed.
Barnet skal lære om demokrati, og hvad fællesskab betyder, så barnet kan lære at begå sig i samfundet.
Sammen med forældre skal dagtilbuddet også gøre barnet klar til skolegang.

Dilemmaer

Forældresamarbejde:

• er begge parter enige
• pædagog syn/forældre syn
• hvem ved bedst?
• kan man finde en middelvej?

Skæld ud eller ej?

• hvordan påvirker skæld ud barnet?
• er det forskelligt fra barn til barn?
• hvor er grænsen og kan der findes en middelvej?

Historisk tema: Før 1930 og 1930'erne

Før 1930'erne:

1.
Det var hårde tider for landarbejderne, og derfor drog mange landarbejder mod byerne, hvor mange fabrikker var dukket op. Det var meget almindeligt for børnene at begynde at arbejde i en alder af 5 år på fabrikkerne. I 1873 kom der en lov, der skulle sikre, at børn kunne gå i skole ved siden af arbejdet. I 1901 kom der endnu en lov som skærpede reglerne. I 1913 kom loven, der forbød skolebørn at arbejde på fabrik og værksted. De fleste arbejderbørn gik i skole til de fyldte 14 år, hvorefter de kom i lære eller i job.
I 1828 bliver offentlig pasning og opdragelse en realitet i samfundet. Pædagogikken bestod af en streng disciplin; ro, renlig og regelmæssighed. Børn modtog undervisning - mest af bibelsk karakter, som betsod af sang og salmer. Undervisning i strikning og regning med kugleramme, samt skrivning på små tavler og lidt leg i det fri, samt madpakkespisning. Efter 1871 bliver der mere fokus på at børnehave ikke er skole. Leg er ikke kun leg, men også et middel til udvikling.

2.
Indtil 1915 består uddannelsen af 2 gange 10 måneder, hvorefter den bliver gjort 2-årig for alle. Der findes to seminarier, som bygger deres teori på Fröbel's teori og til dels det kristne livssyn. Der findes ingen regler for pensum og metoder.

1930'erne:

1.
Der var stor arbejdsløshed i 1930'erne, og Hitler kom til magten i Tyskland. Arbejdsløsheden var forårsaget af den internationale erhvervskrise. Krisen fik stor betydning for den danske samfund, især landbruget. Dette gør, at mange familier og børn må gå sultne i seng. Man sætter gang i en masse nybyggeri, som sætter skub i hele Danmark og udviklingen. Man snakkede den gang om indlæring (terpen) i stedet for læring. Børn får lov til at være børn, og fokus skifter til at udvikling sker igennem aktiviteter og forståelse. Debatten om hvorvidt barnet er født nysgerrigt og selv ved, hvad det har brug for at lære, eller om det skal motiveres af voksne kommer op.

2.
Der bliver sat fælles retningslinjer for pædagog uddannelsen landet over. Arbejdet bliver præget af kærlighed til børn, da ugifte frøkner kommer til i faget.

3.
Fælles sammenligning for begge årtier til nu:

Ligheder:
-Kærlighed til børn og dermed frihed til leg.

Forskelle:
- Man må ikke slå børn nu
- Uddannelsen er anderledes
- Blikket på børn og deres udvikling
- Samfundet og dets livssyn